I løbet af undervisningsåret bliver der løbende undervist i følgende teoretiske og praktiske emner:

FYSIOLOGI - Vi gennemgår fysiologiske processer ikroppen som har direkte indflydelse i vores hverdag - og hvordan vi dagligt kan påvirke dem i positiv retning. 

Mange bække små - helt konkrete bitte små konkrete indsatser hverdag fører til kæmpe udvikling set i et større perspektiv - måneder og år i dit liv. Du vil bedre forstå fysiologien bag vejtrækningen, iltning af celler, kirtler og hormoner og deres funktion, immunforsvarets funktion, aspekter, energibalance i kroppen - stofskifte og forbrænding, muskelfunktion osv. Vi lærer en gruppe øvelser som langsomt men støt forbedrer iltningen af alle indre organer, sætter gang i lymfe-drænage i hele kroppen, styrker immunforsvaret indefra helt uden piller, forbedrer dit generelle helbred og sikrer dig imod sygdom.

KOST/ ERNÆRING - Hvornår skal jeg drikke det glas vand - før, under eller efter måltidet? Og hvorfor egentligt - helt konkret? Hvordan fordeler jeg indtag af kulhydrater og proteiner i løbet af dagen? Hvor stor portion skal jeg spise? Har det betydning hvor hurtigt jeg spiser - og hvilket betydning helt konkret? Hvor sent skal jeg spise mit sidste måltid - og hvordan påvirker det min nattesøvn? Hvordan påvirker tilberedningsmåden madens indhold af livgivende vitaminer, antioxidanter, essentielle fedtsyrer osv? Hvad skal jeg være opmærksom på når jeg sammensætte familiens kostplan? Hvordan kan jeg langsomt få børnene til at spise sundt? Behøver vi at blive sundhedsfanatikere - vi arbejder ift. princippet Pareto's distribution.

MOTION/ KONDI - Hvordan kan vi langsomt og støt forbedre vores kondi - uden udmattende øvelser? Vi arbejder med forskellige emner som forbrændingszoner, iltoptagelse, belastningstyper. Du får mulighed for at blive vejledt igennem en personlig udviklingsproces i din egen favorit sportsgren. Du vil blive vejledt i måling af din hvilepuls, maksimal puls og pulsfald for at mærke løbende forbedring af din kondi. Du lærer tibetansk yoga - 5 tibetanere, enkle øvelser som bliver kaldt "Fountain of Youth" for deres kropsstyrkende, stimulerende og livsforlængende virkning. I løbet af undervisningsåret gennemgår vi detaljeret hver enkelt øvelse i tre sværhedsgrader - og dens betydning for fysiologien og immunforsvaret. Læs mere om DancingSword fysiske øvelser her.

SØVN OG RESTITUTION - Jeg har brug for flere timer i døgnet - og har brug for at bruge dagen mere effektivt. Hvordan gør jeg det? Hvordan undgår jeg at snorke og undgår evt. søvnapnø? Hvilke side skal jeg sove på - og hvorfor? Hvordan kan jeg lære at falde hurtigt i søvn? Vi lærer effektive værktøjer til at forbedre din søvn og sikre optimal restitution i løbet af natten - så du kan bruge din dag mere effektivt og arbejde mere meningsfyldt.

SYGDOM - Hvordan er mekanismen bag sygdommens opståen? Hvordan opstår sygdomme som astma, allergi, diabetes (begge typer), depression, hjertesygdomme, fedme, kraft mm? Kan det være at de er blot forskellige symptomer på samme fysiologiske årsager - som kan ramme forskellige mennesker afhængigt af deres genetiske anlæg? Vi arbejder med moderne metoder for medicinfri behandling og forebyggelse. Du lærer helt konkrete øvelser fra Buteyko systemet, Pranayama og Hatha yoga for at bekæmpe din egen sygdom og bliver støttet og vejledt igennem din helbredelsesproces. Er du træt af at have lange perioder med snot og forkølelser hvert efterår og vinter? Jeg hjælper dig med at slippe af med den plage. Vi arbejder også lidt med selvhypnose, selvhealing og cellernes indbyggede intelligens ifølge Jose Silva og Bruce Lipton.

MENTAL STYRKE - Hvordan hænger din fysiske og din mentale siden sammen? Vi arbejder med helt konkrete værktøjer som kan forstærke dit mentale overskud og langsomt udvikle selvtilliden fra skrøbelig til fast - og videre imod stærkt selvværd. Vi arbejder løbende med helt konkrete værktøjer til at imødegå stress - stresshåndterings-teknikker både til privatsfæren og til arbejdspladsen. Vi arbejder med centrering og hara, selvhypnose/ selvsuggestion, visualisering, bevidst skift mellem fokusering og defokusering, forbedring af mentale balance gennem kroppens fysiske balance fordelt på forskellige kropsdele, håndtering af aggressivitet, træner bevidst kortslutning af hjernens analytiske proces, meditation under aktivitet - bevægelse, dialog, arbejdsproces, måltid, sex osv.

LIFSFILOSOFI - Vi har allesammen forskellige livsindstillinger og følger forskellig livsfilosofi. Fælles for os er at vi kan lære af hinanden - og at vi allesammen higer efter at opleve lykke. Jeg giver indspark hvor vi gennemgår begrebet "radical acceptance" som bla. handler om betingelsesløs vedkendelse af personligt ansvar for ens levevej og levevis. Vi taler også om toltekernes 4 enkle leveregler - og hvordan deres dybere forståelse og langsomme integration i hverdagen kan gøre os lykkeligere. Vi taler også om forskellen om higen efter vækst og hvordan vi oplever dens indflydelse i vores hverdag - på godt og ondt. Vi taler også om indre vækst, om betydning af empati og om "post growth"fenomænet.

LESS IS MORE - Hvordan kan vi forbedre vores liv ved gradvist at integrere konceptet "mådehold" i vores hverdag. Hvordan "mådehold" påvirker os rent fysiologisk - forbedrer blod pH, stofskifte, iltning af celler? Lidt mere eller lidt mindre? Vi arbejder bla. med følgende områder: ernæring, vejrtrækning, søvn, fysisk aktivitet, sex. Vi vil også arbejde med samfundsmæssig udvikling, bla. konceptet "post growth" som sætter spørgsmåltegn ved omverdenens hovedløse prioritering af rationel/økonomisk vækst. Beyond bigger - towards better.

BARN vs. VOKSEN BALANCEN - Der er flere ændringer der sker med os ved alderen når vi langsomt krydser grænsen mellem barndommen og voksenlivet. Ikke alle af disse ændringer er det hensigtsmæssigt definitivt at sige farvel til. For eksempel: fra legende instinktiv flow til målsætning, fra momentan inspiration til teknik, fra naturlig legende læring til analyserende tilgang, fra spontaneitet til struktur, fra langsomhed til hurtighed, fra lethed til alvor, fra krop til hoved, fra overvejende fysisk til overvejende mental tilgang. Kunne det være fedt at vende tilbage til barndommens måde at være på? Og hvis ja - så hvordan?

LANGSOMHED vs. HURTIGHED - Vi arbejder med konceptet "langsomhed". Hvordan kan vi leve uden forventningernes dominans og acceptere at enhver god og stabil udvikling tager tid? Sådan en omstilling tager tid derfor vil enhver dancingSword øvelse være baseret på at være bedre til at mærke efter kroppens signaler og lære af dem - fremfor for helt konkret definerede opgaver/ tilstande. "You want speed? Move slow.. You want great speed? Stand still.." (GrandMaster John Chung Li, Hwa Yu Tai Chi Kung Fu)

PROCES vs. RESULTAT/MÅL - Hvordan kan vi omlægge vores hverdag til at blive proces frem for resultatorienteret? Det er forholdsvis svært på arbejdespladsen - men en del nærmere i privatsfæren, da hjemme er det dig selv der sætter dine egne prioriteringer - hjemme er det dig der er chefen. Vi arbejder med konceptet "kaizen" som er en udviklingsfilosofi som handler om at sætte minimalistiske mål hver eneste dag. En langsomt fremgang med meget små skridt - men hver eneste dag og med en dyb involvering, hvor vi registrerer og værdsætter selv den mindste fremgang. Modvirker stress og sikrer en stabil udviklingsproces. Iøvrigt er kaizen oprindelig grundlag for erhvervlivets processtyringssystemer Toyota-model, Scrum, Sigma og Lean.

DESIGN AF PERSONLIG FORANDRINGSPROCES/ LIVSFORLØB - Peter sparer op til pension og vil trække sig fra arbejdsmarkedet så hurtigt som lejligheden vil byde sig. For Morten indgår pension slet ikke i overvejelser, han vil gerne arbejde til han en dag falder om. Vi er allesammen forskellige - det skal vi acceptere. Men hvordan kan det være at Morten ikke har lyst til bare at slappe af når han er over 65? Vi arbejder med design af stabile livslange processer drevet af lyst og glæde. Vi arbejder med visualisering og med Gallwey's InnerGame model.